Et nyt samarbejde mellem ClassPass og Flexybox skal sikre fyldte hold i fitnesscentrene og øge antallet af medlemmer.
Når Flexybox i den nyeste version 23.2 integrerer med ClassPass, giver de samtidig kunderne mulighed for skabe en mere fleksibel træningsoplevelse for både nuværende og potentielle medlemmer.
ClassPass er en verdensførende fitness- og wellness app, der hjælper fitnesscentre med at få udfyldt ledige pladser på deres hold.
Det er gratis at oprettet sit center på platformen, hvor ClassPass forbinder mange tusinder af virksomheder med brugere i over 30 lande verden over. Dette muliggør, at centrene når ud til nye brugere, effektiviserer holdkapacitet og øger indtægten.
Flere træningsmuligheder for medlemmer
Med integrationen til ClassPass får brugerne flere muligheder for at træne. Brugerne er nemlig hverken bundet af et bestemt center eller tidspunkt, og det skaber en større fleksibilitet ift. deres træning.
Det åbner samtidig op for, at brugerne kan udforske forskellige træningsformer, så brugerne kan finde lige præcis den træningsform, der passer til deres hverdag, træningsmål og temperament.
Alt samlet ét sted
Samarbejdet mellem ClassPass og Flexybox gør det nemt at samle alle informationer ét sted.
Når ClassPass forbinder med Flexybox bliver alle tidsplaner og ledige pladser automatisk synkroniseret. Det gør, at når et medlem booker i ClassPass, så tilføjes ClassPass-brugeren automatisk til deltagerlisten i Flexybox. Det reducerer manuelt arbejde, da begge systemer opdateres på én gang.
Samarbejdet skaber også større synlighed til et center og gør det nemmere for nye potentielle medlemmer at booke sig ind på et hold, da de hverken behøver at besøge en hjemmeside eller kontakte centret via mail eller telefon. Det hele sker via ClassPass-appen.
ClassPass sørger samtidig for at åbne op for de rigtige pladser til den bedst mulige pris, så centret tjener mest muligt på bookingerne uden at tilføje ekstra arbejde i centret.
Læs mere om integrationen til ClassPass her:
Flexybox integrerer med ClassPass
Læs mere om ClassPass her
OBS: Hvis ikke du har ClassPass i dag, skal du kontakte ClassPass for at komme i gang med integrationen. Du skal også kontakte ClassPass for at høre hvilke byer ClassPass er tilgængelig i.