Elektronisk menukort er god service
Elektronisk menukort er god service og skaber mersalg.
Det lader til, at myndighederne har lyttet til branchens opråb, om at man med 2m2-reglen lige så godt kunne forblive lukket. Vi er spændte på jeres vegne, og vi vil gøre, hvad vi kan for at bidrage til, at I kan få så mange gæster igennem som muligt, samtidig med at I overholder retningslinjerne.
Vi har her samlet de specifikke retningslinjer for restauranter og caféer og tilføjet gode råd til de punkter, hvor Flexybox kan hjælpe jer med at styre, at I overholder disse.
Særligt for restauranter, caféer, barer, natklubber m.v.
Der skal mindst være 1m mellem selskaberne og disse må max bestå af 10 personer indtil d. 08.06, hvor myndighederne forventer, at grænsen sættes op til 30-50 personer. I kan sørge for, at dette bliver overholdt ved at begrænse jeres booking til 10 personer.
I kan se, hvordan man ændrer i antallet her: Max personer på online bordbestilling
Samtidig anbefaler vi, at man genovervejer sin restaurant-guide, så man kan styre, at gæsterne kommer oftere, men i mindre grupper. Man kan f.eks. ændre den, så gæsterne ankommer hvert 5. eller 10. minut, i stedet for hver halve time.
I kan se, hvordan man ændrer restaurantguiden her: Sådan opsættes restaurantguide
Kravet om 1 meter mellem hvert selskab kan være svær at overholde uden at styre, hvordan jeres gæster bliver seatet. Vi råder til, at I opdaterer jeres grafiske bordplan, når I har fundet ud af, hvordan I får flest mulige gæster ind i jeres lokaler – samtidig med at retningslinjerne bliver overholdt.
Hvis I har behov for at ændre i jeres bordplan, for at følge retningslinjerne, er I velkomne til at kontakte support for at få hjælp. Support kan som altid fanges på 70 22 48 84. Har I tidligere selv redigeret i jeres bordplan, kan I få hjælp til at opdatere bordplanen her: Kom godt i gang med opsætning af borde
Alternativt kan I sætte plexiglas op mellem alle jeres borde. Det er i sig selv problematisk, da man i værste fald kan komme til at opdele et selskab. Med bordprioritering kan I sørge for, at systemet automatisk sammensætter de rigtige borde til hvert selskab og placerer jeres reservationer ved borde, der passer til selskabets størrelse.
I kan se, hvordan man benytter bordprioritering her: Bordprioritering og løbende omrokering
Ved udendørsservering kan I benytte en opdateret bordplan og bordprioritering, som beskrevet i forrige punkt.
Hvis I allerede har bestillingsappen, giver det rigtig god mening at benytte denne til alle bestillinger – både inde, men specielt ude. Bestillingerne ender direkte i køkken/bar, og I kan tillade, at gæsterne betaler via mobilepay direkte fra bestillingsappen. På den måde slipper I for at gå frem og tilbage mellem jeres gæster, for at få sendt bestillingen til køkkenet og for at få afsluttet regningen.
I kan se, hvordan man opsætter bestillingsapp’en her: Kom godt i gang med bestillingsappen
Generelle retningslinjer
For at overholde dette punkt, kan I gøre brug af procedurelister i jeres medarbejderapp. Herved har I den påkrævede plan for rengøring, og I kan vha. loggen vise, hvem der har udført opgaven, og hvornår det er blevet gjort.
I kan se, hvordan man bruger procedurelister her: Sådan oprettes en procedureliste
Hvis I allerede benytter bestillingsappen, kan I slippe for, at jeres tjenere skal benytte kasseterminalen, da bestillingen ender direkte i køkken/bar. De kan også undgå at skulle afspritte dankortterminaler efter hver betaling, da det er muligt at modtage betaling via MobilePay, vha. en QR-kode direkte i appen. Hvis I ikke har IOS-enheder nok til alle jeres tjenere på en travl aften, kan jeres medarbejdere hurtigt installere bestillingsmodulet på deres egen iPhone/iPad og derved undgår i rengøringsprocedurer ved overlevering af enheden.
I kan se, hvordan man sætter MobilePay på i app’en her: Tag imod MobilePay i bestillingsappen
I kan se de samlede retningslinjer for genåbningen af restauranter, caféer, forlystelsesparket, hoteller og feriecentre her: Retningslinjer for ansvarlig indretning af restauranter og caféer
Som altid er I velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for hjælp eller vejledning.
Vi håber virkelig, at gæsterne strømmer ind, og at I får gang i hjulene igen.
God arbejdslyst!
Kontakt os, hvis du er blevet nysgerrig på fordelene ved at samle din drift ét sted og gerne vil høre om alle fordelene.
Det er uforpligtende at tage en snak med os.